Foredrag og kurser

Vi er erfarne foredragsholdere og deler gerne vores viden.

Vil du høre mere om, hvad det kan lade sig gøre, er du meget velkommen til at kontakte Thor Thorøe på thor@socialfoodies.dk. Herunder kan du læse om et par af de emner vi holder foredrag omkring.

Socialt iværksætteri og “den 4. sektor”

Social impact krydret med solid forretningsforståelse er fremtiden! Vi snakker om, hvorfor fremtidens forretningsmodeller i langt højere grad skal findes i den 4. sektor, der opererer i skæringsfeltet mellem den private, offentlige og frivillige sektor. Vi mener, at det er iværksætteren, som skal løse samfundets udfordringer, hvilket der er god forretning i!

Udvikling af Afrika

Social bæredygtighed, økologi og udvikling af Afrika gennem forretning, er alle emner, vi i Social Food brænder for og har en mening om. Afrika er i dag en kopi af det gamle Danmark med få rige og mange fattige samt begrænset adgang til jord, kredit og produktionsmidler. De seneste 150 år har andelsbevægelsen spillet en signifikant rolle i udviklingen og demokratiseringen af Danmark. Vi tror på, at lignende principper vil udvikle Afrika.